Forstå det der sker bag adfærden

Når man forstår hvorfor noget sker, bliver det ofte lettere at finde løsninger der faktisk virker

Gratis guide til de svære timer efter skole

Når dit barn med AuDHD, bruger al sin energi i skolen, kan eftermiddagen hurtigt ende i konflikter, tårer eller total udmattelse. I denne guide får du konkrete værktøjer, der kan skabe mere ro – allerede fra i morgen.

Der opstod en fejl. Prøv venligst igen om et øjeblik.
Tak. Vi har sendt en bekræftelsesmail til dig. Klik på linket i mailen for at få adgang til guiden.

Begreber kort forklaret

Kort og enkle forklaringer på de ord, du ofte møder, når du læser om AuDHD.

Hvad er AuDHD?

AuDHD er en betegnelse for mennesker, som både har autisme og ADHD eller ADD. Det kan skabe nogle modsatrettede behov. For eksempel et ønske om struktur og forudsigelighed samtidig med et behov for variation og nye indtryk.

I praksis:
Et barn med AuDHD kan have brug for faste rammer, men samtidig blive frustreret, hvis de føles for rigide eller ensformige.

I denne artikel forklarer vi, hvorfor AuDHD kan opleves som en hjerne med to forskellige GPS-systemer, og hvad det betyder i hverdagen.

ADHD er en måde, hjernen fungerer på, som blandt andet påvirker opmærksomhed, impulskontrol og aktivitetsniveau. Nogle oplever uro i kroppen, mens andre især kæmper med fokus, planlægning og det at komme i gang.

I praksis:
Et barn med ADHD kan have svært ved at vente, skifte aktivitet eller fastholde opmærksomheden på noget, der ikke føles interessant lige nu.

ADD er en type ADHD uden den tydelige hyperaktivitet. Udfordringerne handler ofte om opmærksomhed, koncentration, organisering og det at komme i gang med opgaver.

I praksis:
Et barn med ADD kan virke stille eller drømmende, men bruge meget energi på at holde fokus og følge med.

Neurodiversitet er tanken om, at menneskers hjerner fungerer på forskellige måder. Der findes ikke én rigtig måde at tænke, lære eller opleve verden på.Personer med ADHD, autisme, dysleksi og lignende beskrives ofte som neurodivergente, mens personer uden disse forskelle ofte kaldes neurotypiske.

I praksis:
Neurodiversitet handler om at forstå og respektere, at mennesker kan have forskellige behov, styrker og udfordringer.

Dopamin er et signalstof i hjernen, som blandt andet spiller en rolle for motivation, interesse, belønning og det at komme i gang med noget.

I praksis:
Mange med ADHD oplever, at spændende eller nye aktiviteter er lettere at starte på, mens kedelige eller gentagne opgaver kan kræve langt mere energi.

Maskering betyder, at man skjuler eller undertrykker sine naturlige reaktioner for at passe ind eller undgå at skille sig ud.

I praksis:
Et barn kan virke roligt og velfungerende i skolen, men være helt udmattet eller få en nedsmeltning, når det kommer hjem. Det betyder ikke nødvendigvis, at barnet havde det godt i skolen – det kan være et tegn på, at det har brugt meget energi på at maskere.

Stimming er gentagne bevægelser, lyde eller handlinger, som kan hjælpe med at regulere sanseindtryk, følelser eller energi. Det kan fx være at vippe med foden, rokke, nynne, pille ved noget eller gentage bestemte lyde.

I praksis:
Et barn kan stimme mere, når det er spændt, presset, træt eller har brug for ekstra stimulation. Stimming er ikke nødvendigvis noget, der skal stoppes – det kan være barnets måde at regulere sig selv på.

En nedsmeltning er en reaktion på, at barnets system er blevet overbelastet. Den kan vise sig som fx gråd, vrede, råb eller ved, at barnet trækker sig helt. Det er ikke det samme som bevidst dårlig opførsel.

I praksis:
Et barn kan have klaret sig gennem en krævende skoledag og først reagere, når det kommer hjem. Her kan selv et lille krav blive det sidste, der får det hele til at vælte.
I denne artikel kan du læse, hvorfor nogle børn bryder sammen efter skole, og hvad du konkret kan gøre for at hjælpe barnet med at lande.

Overstimulering opstår, når hjernen får flere sanseindtryk, krav eller informationer, end den kan nå at bearbejde. Lyde, lys, mennesker, berøring, skift og mange beskeder på én gang kan tilsammen blive for meget.

I praksis:
Et barn kan fx blive irritabelt, uroligt, trække sig eller have svært ved at håndtere selv små krav. Det hjælper ofte mere at reducere belastningen end at stille flere krav til barnet om at tage sig sammen.

PDA står for Pathological Demand Avoidance og bruges om en profil, hvor krav og forventninger kan udløse et stærkt behov for at undgå eller genvinde kontrol over situationen. Begrebet forbindes især med autisme, men er ikke en selvstændig diagnose i Danmark.

I praksis:
Et barn kan fx gerne ville noget, men alligevel få svært ved at gøre det, så snart det opleves som et krav. Det kan vise sig som modstand, forhandling, udsættelse, afledning eller en stærk følelsesmæssig reaktion.

Kaos Kompasset Nyhedsbrev
Der opstod en fejl. Prøv venligst igen om et øjeblik.
Tak for din tilmelding. Tjek din indbakke og bekræft din e-mailadresse for at modtage nye artikler og guider fra Kaos Kompasset.

Få nye artikler og guider direkte i din indbakke

Praktisk og jordnær støtte til hverdagen med AuDHD, ADHD og autisme.

Du får nye artikler, guider og konkrete idéer, når vi udgiver noget, vi tror kan gøre hverdagen lidt lettere.

Kaos Kompasset

For familier, hvor ADHD- og autismetræk mødes i samme hverdag.

Følg os på Instagram

Find hjælp

Rolig og praktisk støtte til familier med AuDHD-træk.


© 2026 Kaos Kompasset