Hverdagssituationer
AuDHD: Når barnets hjerne kører på to forskellige GPS-systemer
Mange forældre til børn med AuDHD oplever, at deres barn virker fuld af modsætninger. Barnet elsker rutiner, men bliver samtidig hurtigt trætte af dem. De glæder sig til fødselsdagen, men bliver overvældede, når den endelig kommer. Eksemplerne er mange.
I denne artikel ser vi på, hvad der sker, når ADHD og autisme mødes i den samme hjerne – og hvorfor det nogle gange kan føles som om barnet har to forskellige GPS’er, der insisterer på at køre i hver sin retning.
Først: Der findes ikke en standardudgave
Hvis du har mødt ét barn med AuDHD, så har du mødt ét barn med AuDHD.
To børn kan have præcis de samme diagnoser på papiret og alligevel være lige så forskellige som en schweizerkniv og en fladskærm.
Derfor handler denne artikel ikke om at forklare dit barn. Den handler om nogle af de mønstre, som mange familier genkender.
For sandheden er, at AuDHD kan se meget anderledes ud end ADHD eller autisme hver for sig. Og det er måske derfor, det nogle gange kan føles så svært at forstå.
Når to systemer vil forskellige ting
Forestil dig ADHD-delen og Autisme-delen sidde ved hver sin ende af spisebordet:
- ADHD’en: “Lad os prøve noget nyt! Lad os eksperimentere! Jeg keder mig!”
- Autismen: “Absolut nej. Vi ændrer ikke planen. Det er uforudsigeligt. Det er skræmmende.”
Resultatet er sjældent balance. Det er ofte en intern forhandling, som barnet står midt i. Det er præcis derfor, AuDHD ofte føles mere komplekst end ADHD eller autisme alene. Barnet skal navigere begge verdener på én gang.
Hvorfor AuDHD kan føles som en indbygget konflikt
Så ADHD’en og autismen ønsker ikke altid det samme. Mange børn med AuDHD oplever derfor situationer, hvor forskellige behov dukker op samtidig. Det kan skabe en følelse af at være trukket i flere retninger på én gang.
Den interne konflikt gør, at helt almindelige ting bliver en udfordring:
- Fødselsdagen: ADHD-delen elsker kage, gaverudpakning og leg med venner. Autisme-delen kan blive paralyseret af larm, forventninger og det uforudsigelige forløb. Barnet glæder sig, men er samtidig ved at implodere af overvældelse.
- Ferie-drømmen: De vil vildt gerne ud at opleve verden, besøge nye steder eller prøve nye aktiviteter men bliver drænet af at undvære de vante rutiner, skulle sove i en fremmed seng og spise “fremmed” mad.
- Sociale relationer: De vil gerne være en del af fællesskabet, men bliver så drænede af det sociale “spil”, at de har brug for at gå i hi bagefter.
Hvis dit barn vil og ikke vil det samme på én gang, så er det ikke “dårlig opførsel”. Du ser bare AuDHD i praksis.
Derfor bliver barnet ofte træt
Som vi har været inde på ovenfor, handler det ikke kun om sanseindtryk eller sociale situationer hver for sig. For mange børn med AuDHD ligger der også en konstant indre forhandling mellem ADHD’ens og autismens forskellige behov. De navigerer konstant i modsatrettede signaler, samtidig med at de skal sortere sanseindtryk. Det svarer til at køre en bil, hvor du træder på speederen og trækker i håndbremsen på samme tid. Det slider på motoren!
Tre ting, der kan hjælpe
1. Stop før det koger over: Planlæg pauser, før energien er brugt op. Det er langt lettere at forebygge end at hjælpe en hjerne, der allerede er overbelastet.
2. Skab forudsigelighed: Brug visuelle planer og faste rutiner. Når barnet ved, hvad der skal ske, kan “autisme-bibliotekaren” slappe af, og “ADHD-opfinderen” bruge sine kræfter på løsninger i stedet for uro.
3. Prioritér restitution: Giv barnet tid uden krav efter skole eller sociale arrangementer. Det er ikke dovenskab; det er “opladningstid”.
Derfor er dit barns hjerne en kompleks gave
Lad os ikke glemme de styrker, der også kan følge med AuDHD.
Mange børn med AuDHD kan være nysgerrige, kreative og gode til at se mønstre og sammenhænge, som andre overser. De kan fordybe sig med en imponerende intensitet, stille spørgsmål, som ingen andre tænker på, og have en stærk retfærdighedssans.
De samme træk, der kan gøre hverdagen udfordrende, kan i de rette rammer også blive nogle af barnets største styrker.
Jo bedre du bliver til at genkende, hvornår dit barns behov for forudsigelighed fylder mest, og hvornår nysgerrigheden og idérigdommen tager over, desto lettere bliver det at forstå både udfordringerne og de styrker, der følger med. Det handler ikke om at ændre dit barns hjerne, men om at hjælpe den med at finde den retning, hvor den fungerer bedst.
Hvis du kun tager én ting med herfra
Når dit barn virker fyldt med modsætninger, så husk: De er ikke “besværlige”. De er bare i gang med at løse en kompleks opgave i et spændingsfelt, som de fleste af os slet ikke mærker. Jo bedre du forstår det spændingsfelt, jo mere tålmodighed (og humor) har du, når barnet, for tiende gang på en time, både vil og ikke vil det samme.
